Psykolog Louise Kragh


Psykologpraksis i centrum af Brønderslev

Samtaler for unge og voksne fra 18 år

Psykolog Louise Kragh

Jeg har en stor interesse for sociale samspil og hvordan vores relationer til hinanden har betydning for vores liv og trivsel. Jeg er optaget af menneskers personlige udvikling og måden vores livsrejse påvirkes af de forudsætninger, muligheder og oplevelser, vi hver især har. 

Jeg arbejder med et særligt fokus på tiden omkring ungdommen, forældreskab, sygdom og tab samt livsændringer med stor betydning for din trivsel. Jeg arbejder yderligere med autisme, hvor jeg kan bidrage med min viden omkring mulige problemstillinger og yde en særlig indsats, som forhåbentlig kan øge livskvaliteten for dig med autisme eller dig som pårørende. 

Jeg kan i min praksis hjælpe med nogle af de psykiske udfordringer og uhensigtsmæssige strategier, der kan opstå i sårbare perioder eller svære situationer. Et samtaleforløb hos mig kan omhandle angst, stress, depression, konflikter og udfordringer i dine forhold, sygdom og tab eller ændrede livsvilkår. 

Læs mere om mig ved at trykke herunder eller find mine samtaleområder længere nede på siden, hvor du kan trykke videre og læse yderligere om hver enkelt tema.  

Psykolog Louise Kragh

Kontaktoplysninger

Telefon60594776
Mail: psykologlouisekragh@protonmail.com

Undgå at sende personfølsomme oplysninger som CPR-nr. eller helbredsoplysninger.

Hvis du er interesseret i at høre mere eller ønsker at bestille tid til en samtale, kan du altid kontakte mig på telefon eller mail. Jeg har ikke fast telefontid, men jeg vender tilbage hurtigst muligt. 

Jeg har ikke ydernummer, hvilket betyder, at du desværre ikke kan bruge din lægehenvisning ved mig. Jeg har dog en særlig ungerabat, hvis du er mellem 18 og 25 år. Læs mere om priser og vilkår via menuen i toppen af siden.

Der kan betales med Mobilepay efter samtalen eller via bankoverførsel. Afbud til samtaler senest 24 timer før din aftalte tid ved opkald, sms eller på mail. 

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Her kan du se mine primære samtaleområder, som kan hjælpe dig til at vurdere, om jeg er det rette match for dig. Du er velkommen til at læse mere om de enkelte temaer, eller du kan kontakte mig for yderlige afklaring.

Angst

Relationsproblemer

Stress og belastningsreaktioner

Udfordrende livsperioder og livskriser

Depression

Autisme

Hvornår er terapi hjælpsomt?

At opsøge en psykolog og gå i terapi kan være grænseoverskridende, og mange kan have tvivl om, hvornår et samtaleforløb vil være hjælpsomt. Livet rummer naturligt svære perioder, hvor mentale udfordringer ofte bedres over tid eller gennem støtte fra omgivelserne. Når du ikke længere føler dig i stand til at håndtere udfordringerne eller får det værre efter en længere periode, kan det være en mulighed at søge psykologhjælp. At gå i terapi giver mulighed for at tale med en udenforstående uden følelsesmæssig involvering, som kan bidrage med overblik og viden om psykiske problemstillinger. Terapi kan skabe mening og sammenhæng i oplevelser, følelser, tanker og reaktioner og et forløb kan være en støtte ift. at håndtere udfordringerne mere hensigtsmæssigt.

Der er forskellige parametre, som kan gøre et terapiforløb til en god og hjælpsom oplevelse, og det er forskelligt, hvad man prioriterer. Du kan derfor med fordel overveje, om du har bestemte ønsker til en kommende psykolog, den terapeutiske tilgang/metode, lokalernes beliggenhed ift. kørsel og tidsforbrug, betalingsmuligheder eller lignende, som kan gøre forløbet bedst muligt for dig. 

Du kan læse mere om min tilgang til terapi og hvilke metoder, jeg anvender i min praksis, ved at trykke på linket nedenunder.