Stress og belastningsreaktioner
Hvad er stress?
Ordet stress bruges ofte, når folk omtaler travlhed. Der er dog stor forskel på at have travlt og at være stresset. Travlhed vil ofte være præget af en lystbetonet og engageret følelse for de opgaver, der skal løses, men denne lyst er fraværende, når man er stresset. Stress er ikke en sygdom men en tilstand, der opstår som følge af belastning. Det kan forstås som en ubalance i nervesystemet, der kan medføre både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Diagnostisk set vil man i begyndelsen ofte tale om en tilpasningsreaktion mens man senere i et langvarigt forløb ofte kan tale om en depressiv lidelse eller udbrændthed. Der skelnes mellem akut, kortvarig stress og langvarig stress. Akut og kortvarig stress er en naturlig hensigtsmæssig tilstand, der skærper fokus og opmærksomhed og gør en i stand til at reagere hurtigt og yde sit bedste i situationer, der kræver en ekstra indsats. Kortvarig stress er ikke en belastning, man bliver syg af, så længe der efterfølgende er plads til at genoprette balancen mellem krav og ressourcer. Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de krav/udfordringer, man står overfor, og sine muligheder for at håndtere dem. Det opstår ofte, når man er belastet på flere områder samtidig og over en længere periode har skulle træffe mange betydningsfulde beslutninger uden mulighed for egentlige pauser. Omfanget af en stressreaktion afhænger af, hvor høj grad belastningen opfattes som truende ift. de ressourcer, man oplever at have til rådighed. Langvarig eller vedvarende stress er uhensigtsmæssig og alvorlig kan medføre en udvikling eller forværring af en række følgesygdomme som blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression, ligesom kroniske sygdomme som allergi, astma, hudsygdomme og diabetes kan forværres. Det er individuelt, hvilke og hvor mange symptomer, der viser sig, og der er stor forskel på varigheden af sygdomsforløbet.
Behandling af stress
En stressreaktion dækker over mange nuancer og behandlingen af stress kan derfor være meget forskellig afhængigt af den/de udløsende årsager og omfanget af reaktionen mm. Der er flere muligheder for behandling og for mange vil en kombination af flere behandlingsformer være det mest hjælpsomme. Både individuel psykoterapi og gruppeterapi har for en del god effekt ligesom kropsterapi, yoga, mindfulness, meditation, tilpasset fysisk træning, at komme ud i naturen eller massage kan være hjælpsomt. En del stressramte ønsker hurtigst muligt at komme tilbage til sit tidligere liv, men man kan ikke forvente, at stressniveauet ændres, hvis ikke nogle ydre omstændigheder ændres. Nogle stressramte har brug for sygemelding og hjælp til at forstå og få normaliseret sine reaktioner mens andre kan fortsætte sin hverdagsstruktur med en periode med mindre ansvar og nedsat arbejdsmængde privat og/eller arbejdsmæssigt. Der kan være et akut behov for støtte til håndtering af aktuelle symptomer, og det kan være hensigtsmæssigt at have fokus på at få etableret en mere afbalanceret hverdag både nu og fremadrettet for at sikre en længerevarende stabilitet, som kan forebygge nye stressreaktioner. Ved langvarige sygdomsforløb er det ofte af stor betydning at arbejde terapeutisk med en mere grundlæggende forståelse for, hvorfor og hvordan den enkeltes stressreaktion er opstået, og hvordan man kan lære at passe bedre på sig selv i fremtiden.
