Autisme

Hvad er autisme?

Autismespektrumforstyrrelse (ASF) er en samlet betegnelse for en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. Diagnosesystemet har indtil for nyligt opdelt autisme i henholdsvis Infantil autisme, Atypisk autisme, Aspergers syndrom, Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Andet (GUA) og Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret (GUU). Opfattelsen af autisme har dog ændret sig, og det vurderes nu mere meningsfuldt at se på tilstandene som et sammenhængende spektrum. Når man har autisme er der vedvarende vanskeligheder med interaktion og social kommunikation samt vedvarende begrænsede, repetitive og ufleksible adfærdsmønstre, interesser eller aktivitet. Der kan yderligere være et intellektuelt udviklingshandicap eller en funktionel sprogforstyrrelse. Der ses ofte tillægsdiagnoser ved autisme, også kaldet komorbiditet. Det kan være vanskeligheder som ADHD/ADD, epilepsi, angst, OCD, depressive tilstande eller spiseforstyrrelser. Der kan hyppigt opstå belastningsreaktioner, traumereaktioner, ængstelighed, selvskadende adfærd og selvmordsadfærd.

Specialpædagogisk indsats

Autisme er ikke en sygdom og kan ikke behandles, men for mange kan der med den rette forståelse og støtte opnås en væsentligt forbedret livskvalitet. Den primære indsats vil ofte være en specialpædagogisk indsats, der handler om at tilpasse krav og omgivelser til den enkelte person og støtte op om mestring af hverdagen. Der er stor forskel på, hvordan den enkeltes udfordringer kommer til udtryk og påvirker funktionsniveau og livskvalitet. Nogle lever selvstændige liv med egen bolig, job og familie, mens andre har brug for massiv, individuelt tilpasset støtte og hjælp til almindelig daglig livsførelse. Det er afgørende at opnå tilstrækkelig viden om forstyrrelsen for at kunne støtte på den mest hensigtsmæssige måde. Det gælder for personer med et højt funktionsniveau for at undgå belastningsreaktioner og opnå et stabilt arbejdsliv samt sunde relationer. Det gælder også for personer med et væsentligt nedsat funktionsniveau, der er afhængig at tilpassede omgivelser, krav, støtte og social kontakt for at kunne opretholde livskvalitet og undgå svære psykiske og fysiske lidelser, uhensigtsmæssig adfærd eller tab af færdigheder.

Behandling af psykiske lidelser og belastningsreaktioner

Psykiske lidelser hos personer med autisme kan overses, da det kan være svært at vurdere, om symptomerne skyldes belastning som følge af autismen, eller det har udviklet sig til en psykisk lidelse, som kræver yderligere/anden behandling end primær autismerelateret støtteindsats. Det er vigtigt at pointere, at det er af stor betydning at behandle tilstødende eller samtidige psykiske lidelser og belastninger, om end behandlingen ofte bør tilrettelægges anderledes for personer med autisme for at opnå bedring. Afhængigt af sværhedsgrad kan behandlingen bestå af psykoterapi eller behandlingsforløb i psykiatrien. I visse tilfælde er medicinsk behandling gavnlig, hvilket altid foregår i samråd med egen læge. Psykoterapi og støttende samtaleforløb kan være hjælpsomt for personer med autisme, som har en vis intellektuel, kognitiv og sproglig funktion. Det kræver, at der kan etableres en tryghed i samtalen mellem terapeut og klient og tilstrækkeligt med forudsigelighed i forløbet, så der bliver overskud hos klienten til at forstå og overføre indholdet til hverdagen. Mange med autisme er påvirket af stress, angst og depressive symptomer og har en tendens til at isolere sig. Det kan være hjælpsomt med psykoedukation i mekanismerne omkring tilstanden samt at finde frem til de udløsende faktorer og mest hensigtsmæssige strategier til håndtering af symptomerne. Der kan være behov for støtte til at opnå sunde, hensigtsmæssige venskaber og partnere, ligesom det kan være hjælpsomt at træne kommunikative færdigheder og sociale interaktioner. Afhængigt af den enkelte persons vanskeligheder kan det være meningsfuldt at arbejde med at øge selvværd, styrke udvikling af identitet og seksualitet og opøve nye strategier til at håndtere følelsestilstande, tankemylder, reaktionsmønstre samt sansemæssige udfordringer. Der kan være kommende begivenheder, der udgør en væsentlig stressfaktor, hvor det vil være hjælpsomt at arbejde med forberedelse, så denne kan gennemføres på bedst mulige måde og med mindst mulig belastning før, under og efter. Det vil være gavnligt for mange med autisme, at der i samtalerne (og i hverdagen) bruges visuelt materiale, der kan skabe overblik og understøtte hukommelsen. Hvis de oplevede psykiske udfordringer skyldes manglende tilpasning af krav, og der dermed er for mange stressorer i omgivelserne, vil stressniveauet og sårbarheden formentlig ikke ændre sig på baggrund af samtaleterapi. Det er derfor vigtigt gennem samtalerne at opnå tilstrækkeligt overblik over sammenhængen mellem de belastende faktorer og de psykiske reaktioner, så der bliver mulighed for at ændre på vilkår enten på egen hånd eller med hjælp fra omgivelserne.

Samtaler om autisme

Jeg tilbyder både individuelle samtaler og samtaleforløb til den unge eller voksne med autisme, hvor varigheden af samtalen kan tilrettelægges efter individuelle behov. I nogle tilfælde vil det give mening at inddrage familie eller partner i samtalerne eller have fokus på kontakten med arbejdsgiver eller professionelle personer, som har stor betydning for støtten i hverdagen. Ligeledes kan det være hjælpsomt for pårørende at have samtaler med fokus på psykoedukation eller støtte til at håndtere en hverdag med børn eller familiemedlemmer med autisme, som har et nedsat funktionsniveau eller aktuelt er svært belastet.